BOOK VÆRKSTED

Find din næste staycation med Ford og outdoor-eksperterne Komoot

16-10-2020

I kølvandet på denne sommers begrænsede rejsemuligheder er flere og flere begyndt at udforske feriemuligheder i det fri, der ligger tæt på hjemmet. I den forbindelse allierer Ford sig med Komoot for at give et bud på de bedste lokale eventyrsruter i Europa.

Udendørseksperterne Komoot står bag appen og hjemmesiden af samme navn, der gør det nemt for enhver at planlægge og navigere i spændende ruter i naturen. Alle ruter er skræddersyede ud fra deres forskellige placeringer, omgivelser og aktivitetsmuligheder.

Ford har i fællesskab med outdoor-virksomheden sammensat en ny liste af ruter, der er værd at gå på opdagelse i om efteråret. Listen spænder over både vandreture, løbe- og cykelruter og bjergbestigning. Fælles for dem alle er, at bilister kan finde dem tæt på deres eget hjem overalt i Europa.


Ford tilbyder en bred vifte af biler, der er de perfekte følgesvende til at udforske naturen og dens mange muligheder. Modelprogrammet tæller både den eksklusive og terrændygtige SUV Ford Explorer Plug-in Hybrid med plads til 7 passagerer, den SUV-inspirerede Ford Focus Active med valgbar køreindstilling til offroaden og den rå og moderne pickup Ford Ranger.


Komoot

Komoot har over 15 millioner brugere i hele Europa, der via virksomhedens app og hjemmeside udforsker og planlægger sig vej gennem naturens vilde stier. Komoots platform består både af ruter, der er planlagt på forhånd og klar med det samme, anbefalinger fra lokale eksperter samt førende intelligente funktioner til planlægning af skræddersyede ruter.

I anledning af at efteråret har gjort sit indtog, har Ford samarbejdet med Komoot om en ny liste af ideelle weekend- og ferieeventyr med mulighed for overnatning. 


Samlingen hedder Ford Weekend Adventures og består af over 100 forslag til eventyr i Europa, der strækker sig over billedskønne landskaber i Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Spanien, Schweiz og Storbritannien. De fleste af ruterne ligger kun to timer væk fra storbyer i de enkelte lande.

Derudover er Komoot også nemt at bruge til at finde spændende udendørsruter i Danmark.


På opdagelse i det fri

Nogle af de første, der allerede har begivet sig ud på Ford og Komoots eventyr, er Daniel Westli og hans familie, cyklisten Nick Robinson og bjergbestigeren Andrea Schiavina.

Daniel Westli drog sammen med sin hustru Guro Friis og døtrene Sarah og Wilma ud i Norge med en oppakning af cykler og kayakbåde i en Ford Explorer. Familien satte kursen mod Canvas Hove på landets billedskønne sydkyst, hvor der ventede dem en weekend fuld af action og eventyr.



Andrea Schiavina tog ligeledes ud i en Ford Explorer, der i hans tilfælde bar en mountainbike og udstyr til bjergbestigning. Her gik turen nemlig mod det imponerende bjerg Latemar og den ikoniske bjergrute Val Venegia i Dolomitterne i Italien.

“Dolomitterne ligger tæt på, hvor jeg bor i det nordlige Italien. Det er en af de smukkeste bjergkæder i verden, men alligevel er det nemt at tage den for givet. Ford og Komoot minder os om, at der er en fantastisk verden at gå på opdagelse i lige uden for vores dørtrin,” forklarer Schiavina.



Og så er der Nick Robinson, der læssede sin cykel og al dens grej ind i en Transit Custom Nugget*, som tog ham til Barden Moor i England. Her mødtes han med tre venner for at tackle en lang rute rundt om de naturskønne Yorkshire-dale.

Robinsons tur strakte sig over næsten 180 km og varede to dage. Den bød på udsigt over de ikoniske engelske naturområder Yorkshire Dales National Park, Nidderdale Area of Outstanding National Beauty og Pateley Bridge.



Se videoer af alle tre eventyrruter på YouTube.

* Ford Transit Custom Nugget markedsføres ikke i Danmark.

Følg Ford på Mynewsdesk – Facebook – Ford.dk

Kontakt osSe flere nyhederGå til MyNewsDesk

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Bøje & Brøchner a/s

Nyheder og events

Se nyheder fra Bøje & Brøchner a/s